Det er rart at blive overrasket af sjove og anderledes reklamefilm.
De seneste aftener er jeg gang på gang blevet overrasket af nogle særdeles velskabte film.
I den første kampagne blev tilfældige mennesker på gaden stoppet foran dyre forretninger og bedt om at gætte prisen på forskellige produkter fra Ikea Democratic Design, som er til at betale for. For det meste var deres gæt 5-10 gange for højt.
Så kom de nye Ikea reklamefilm i forrige uge. Det er en unik ide, godt solgt, og mit spørgsmål er, hvordan reklamebureauet fik Carl Mar med på sådan en idé, hvor han udstiller sig selv og gør sig selv tykt til grin? Jeg ved ikke, om han selv er klar over det, men det må han da være. Jeg synes, det er fantastisk, at han stiller op.
TVR må også ha’ slugt et par kameler ved at godkende en film, hvor man ser en masse nøgne voksne mænd løbe rundt og slå løs med kæppe. Tillykke TVR, vi er på vej mod normale tilstande – hvor der er alverdens restriktioner mod børn, alkohol og det ene og det andet – er det nu helt naturligt i den bedste sendetid at se nøgne mennesker på skærmen.
Midt i al min stolthed over hvor langt vi er kommet, kom nedturen desværre:
Søren Østergård i en serie reklamefilm for Ude og Hjemme. Og det var da noget af det dårligste, jeg har set. Jeg siger bare, jeg håber, det er produceret uden om et reklamebureau. Og ikke nok med det, så går der allerede rygter om, hvor meget Søren Østergaard tjener på hans medvirken i denne forfærdentlige film. Han må ha’ scoret kassen for at ødelægge sit image så meget. Tja, synd at sige, men det er det mest interessante ved den kampagne.
Jeg har altid godt kunne li’ Søren Østergård, men det ta’r nok noget tid, inden jeg kan tage ham seriøst igen.
Så hvis man får en idé, hvor man vil bruge en kändis, skal idéen altså være unik, som Ikea’s er det, ellers er der dømt “Ude og Hjemme“.
… hvad folk dog ikke gør for penge. Tsk!