Efter en international bureaukonkurrence har Carlsberg Breweries A/S valgt Framfab Danmark til at udvikle næste generation af det globale brand site, som er en del af carlsberg.com. I første omgang bliver Framfab sparringspartner på at udvikle Carlsberg Breweries fremtidige strategi for brand sitet, og på den baggrund skabe et nyt globalt brand site til Carlsberg Breweries med lancering i starten af 2003.
– Vi valgte Framfab på grund af deres holistiske tilgang til digital kommunikation: De er stærke på både strategi og eksekvering, og de har vist en god forståelse for den meget komplekse opgave, det er at håndtere et stort internationalt varemærke med forskellige markedssituationer på nettet, siger Alex Myers, Group Vice President hos Carlsberg Breweries.
Ifølge Alex Myers bliver udfordringen bliver ikke mindre af, at Carlsberg brandet for tiden gennemgår en global repositionering. Endelig er det en stor udfordring for et brand som Carlsberg at skabe relevans for brugere af nettet – en udfordring som alle Fast Moving Consumer Good brands har, og som Framfab havde nogle spændende bud på at løse.
Læs historien om Carlsbergs globale repositionering i artiklen ”Øllenes svar på Audi” i det nye Markedsføring som udkommer i morgen.