Verdens største bryggerikoncern, Anheuser-Bush Inbev, skærper indsatsen i Vietnam og øvrige Asean-lande med åbningen af et bryggeri i Vietnam i 2015.

Det vil være selskabets første bryggeri i Asean. Det skriver avisen Nguoi Lao Dong ifølge Bloomberg News.

Ifølge AB Inbevs topchef, Carlos Brito, skal det nye bryggeri producere Budweiser og andre mærker til markedet i Vietnam og andre markeder i Asean-området.

Dermed er der lagt op til ny konkurrence til Carlsberg, der har været på markedet i Vietnam siden 1993 og ifølge bryggeriets hjemmeside har en markedsandel i landet på 34 pct.

Bloomberg News/ritzau/FINANS