Efter 18 år i træk at have stået på brystet af den røde trøje i Liverpool bliver Carlsberg skiftet ud med banken Standard Chartered. Dermed holdt Carlsbergs topchef Jørgen Buhl Rasmussen ord. Han udtalte nemlig for en uges tid siden, at Carlsberg aldrig kommer til at betale 20 mio. pund om året for en ny 4-årig sponsoraftale med Liverpool. I stedet ophører det længst løbende sponsorat i den bedste britiske fodboldrække til næste sommer. Endnu har Liverpools ledelse ikke meldt den ny aftale ud. Det har Carlsberg heller ikke, men den danske bryggerikoncern løfter til gengæld sløret for, at man har indgået en eksklusiv-aftale med 733 pubber i JD Wetherspoon-kæden. Det er de ikke glade for hos Coors.
Jyllands-Posten erhverv side 2. Berlingske Business side 6.