Carlsberg solgte 14 pct. mere øl og læskedrikke i 1. halvår, og fulgte omsætningsfremgangen op med en resultatforbedring på hele 34 pct. til, 1,319 mia. kr. Læskedrikke repræsenterede den største omsætningsfremgang med 19 pct., mens øl-omsætningen steg med 13 pct. Den samlede koncernomsætning blev i 1. halvår på 22,129 mia. kr.
Fremgangen skyldes først og fremmest fusionen med Orklas drikkevare-division samt tilkøbet af det schweiziske bryggeri Feldshlösschen. Hvad angår organisk vækst er det Østeuropa, der klarer sig bedst med en omsætningsfremgang på 45 pct. til 2,566 mia. kr.
Det danske marked viste en stabil udvikling i 1. halvår, hvilket karakteriseres som bedre end forventet. Markedet er dog fortsat præget af, at ca. 20 pct. af ølsalget sælges syd for grænsen.
I England er det lykkedes Carlsberg Tetley at vinde markedsandele. Bryggeriet opnåede uændret volumen i et marked, der faldt med 3 pct. fin