Carlsberg, der i forvejen er hovedsponsor for fodboldklubben Liverpool, intensiverer nu sine engelske sponsoraktiviteter. Bryggeriet bliver ”founding partner” for det nye Wembley Arena, der åbner til foråret. Carlsberg har med den nye aftale sikret sig de såkaldte ”skænke-rettigheder” og øl-leverancer til stadion og regner ifølge den britiske fodboldorganisation F.A. med at kunne udskænke omkring 1,5 millioner liter øl årligt.
Carlsbergs forretningsforbindelser og ansatte kan samtidigt glæde sig til de mange fribilletter til både koncerter, pokalfinaler og landskampe, som selskabet fremover kan vente sig.
Kilde: Børsen Online