I dag sker det. Eller rettere sagt klokken 22 i aften dansk tid.

Fodbold-entusiaster fra hele verden flokkes i Brasilien og foran tv-skærmene – eller andre skærme – for at se med, når åbningskampen ved FIFA World Cup i fodbold mellem værtslandet og Kroatien fløjtes i gang.

Og mens Messi, Neymar, Iniesta og alle de andre tryller inden for stregerne, spiller virksomheder og brands, sponsorer såvel som ikke-sponsorer, med musklerne på sidelinjen og på alle tænkelige platforme for at få mest mulig omtale og opmærksomhed ud af den globale sportslige begivenhed.

Sådan har det altid været, og sådan er det også i år. Men hvilke VM-reklamer har i grunden været de bedste gennem tiderne?

Det har britiske Marketing Week et bud på, og selv om mediet selv erkender det subjektive i den liste, der er kommet ud af det, using methodology with the scientific virtue of a FIFA World Cup host nation ballot, så er det da set med danske øjne en herlig liste.

For se nu bare, om ikke Carlsberg snupper to af pladserne på Top 10: En syvendeplads for ”Team Talk” fra 2010 og en andenplads for ”Old Lions” fra 2006.

Bevares, de er britiske. Og ja, den ene rummer både den tidligere landsholdsspiller og Manchester United-træner, Stuart Pearce, og den legendariske Manchester United-spiller og VM-vinder, Sir Robert ”Bobby” Charlton.

Og den anden indtil flere af de britiske VM-vindere fra 1966, som fx Bobby Charlton, Jackie Charlton, Peter Beardsley, Peter Shilton, Geoff Heart og ikke mindst Sir Bobby Robson.

Men alligevel.

Top 10

1. Nike – Airport (1998)

2. Carlsberg – Old Lions (2006)

3. AdidasFootballitis (2002)

4. Beats by Dre – The Game Before the Game (2014)

5. Adidas – Jose + 10 (2006)

6. Nike – Write the Future (2010)

7. Carlsberg – Team Talk (2010)

8. Pepsi – Sumo (2002)

9. Mars – Singing for England (2010)

10. McDonald’s – What Practice Makes (1994)

Se hele Top 10 listen hos Marketing Week – og se de to Carlsberg-reklamer her.

Nummer 7: Carlsberg – Team Talk (2010)

Nummer 2: Carlsberg – Old Lions (2006)