Carlsberg har gennem mange år været en af fodboldsportens helt store sponsorer, og den 1. august fik fans af tre af de danske fodboldklubber, som det danske bryggeri sponsorerer – FC København, Brøndby IF og OB – mulighed for at vise deres støtte ved at købe en Carlsberg svøbt i holdets farver.

Det skete i forbindelse med opstarten af Superliga-sæsonen, og snart ruller bolden også i Premier League, så Carlsberg er klar med endnu en special-designet ølflaske.

Denne gang iklædt Liverpool-farver.

Det er langt fra en tilfældighed, da Carlsberg er mangeårig sponsor af den traditionsrige klub. Samarbejdet mellem Carlsberg og Liverpool begyndte i 1992, og sponsoratet er dermed det længste i verdens bedste fodboldligas historie.

Følg med på Instagram

I 2013 blev aftalen forlænget yderligere tre sæsoner, så den løber til og med 2015/16 sæsonen. Carlsberg var med under Champions League triumfen mod AC Milan i 2005, og frem til år 2010 var Carlsbergs logo at finde på brystet af Liverpool-spillere som Daniel Agger og Steven Gerrard.

I 2010 ændrede man samarbejdet, så Carlsberg blev den officielle bryggeripartner for The Reds.

”Carlsberg for fan” er netop kommet i handlen og sælges hos 1.500 forhandlere landet over for en rund tier.

Følg i øvrigt projektet på Instagram via #carlsbergforfan.