De fleste kender sikkert den der med at stå og vifte efter en taxa. Som aldrig kommer, når man skal bruge den.
Og uanset om man er travl forretningsmand, overlæsset med indkøbsposer eller er på vej til et vigtigt café-møde med vennerne, er det naturligvis en mega-irriterende stress-situation – så derfor besluttede Carlsberg fornylig at forsøde taxa-oplevelsen for en række travle Hongkong-borgere.
En “Probably the best taxi experience in the world”-oplevelse, kort sagt – og endnu en aktivitet i rækken af kampagner og events, der skal styrke linket mellem Carlsberg-brandet og det genoplivede slogan.
– Carlsberg støtter jo altid det at komme sikkert hjem efter en aften i byen, og her spiller netop taxakørsel en vigtig rolle. Men de er jo ikke altid så nemme at få fat i, så vi ville gerne give de hårdtprøvede taxa-jægere “probably the best taxi ride in the world” – og det tror jeg, vi gjorde, siger Carlsbergs Global Marketing Director Didrik A. Fjeldstad.
Bryggeriets Hongkong-folk fik således konstrueret en særlig Carlsberg Taxi og gav en række Hongkong-borgere en oplevelse med på vejen – og faktisk blev videoen og optagelserne med skjult kamera så populære på de sociale medier, at Carlsberg begyndte at modtage forespørgsler på, hvor man mon kunne finde den herlige taxa…
Så nu lægges der op til opfølgning på videosuccesen, siger Didrik A. Fjeldstad:
– Vi er blevet vældig inspirerede af al den positive feedback fra Hongkong-eventen, og da vi altid stæber efter at give forbrugerne de bedste og de mest autentiske øl-oplevelser, så kigger vi nu på, om ikke vi kan skabe nogle off-line oplevelser, der kan matche konceptet.
Videoen er produceret af Ogle Production, AllRightsReserved har været kreativt bureau på projektet – og en uge efter offentliggørelsen kan parterne melde om følgende tal fra Hongkong:
Antal views: 488.708
Reach: 1.704.921
Reaktioner: 5.600
Kommentarer: 318
Delinger: 2.100
Primært segment: Mænd, 25-34
Se med her