Gennem to et halvt år har Carlsberg Danmark stille og roligt forberedt et skift i kommunikationen omkring den velkendte pilsner-klassiker.
Fra næste uge fuldbyrdes ham-skiftet rent fysisk, når bryggeriet begynder at sende de grønne flasker på markedet med nye etiketter.
Det betyder et farvel til – eller i hvert fald en nedtoning af – selve ordet ”pilsner”, mere tidssvarende grønne nuancer og endelig et farvel til det røde ”C” på top-etiketten.
Carlsberg Danmarks marketingchef Martin Andersen siger:
– De nye etiketter er et led i den proces, vi har kørt i det seneste to et halvt år omkring vores pilsner-øl. Al vores kommunikation above the line har alene kørt på ”Carlsberg” – ordet ”pilsner” har ikke været brugt. Og nu ændrer vi så etiketterne tilsvarende.
Målet er ifølge Martin Andersen at modernisere brandet og tilføre det mere internationale toner.
Samtidig kommer de danske flasker også i tråd med brandets internationale ansigt.
sit