Koncernen har hentet en ny direktør ind som chef for “Greater China” for at sikre, at Carlsberg bliver et af de tre største bryggerier i Kina.
Søren Ravn har tidligere været direktør i Malaysia med succes, men vil fremover beskæftige sig mest med Carlsbergs kinesiske offensiv, hvor han gennem investeringer og opkøb skal være med til at sikre Carlsberg, der i dag sidder på godt 7 pct. af markedet, en nøglerolle.
Carlsberg er i dag markedsleder i Kinas vestlige del, men har endnu ikke slået igennem i landets sydøstlige del, hvor storbyer som Beijing, Shanghai og Hongkong ligger. Af afgørende betydning bliver opkøb af de store statslige kinesiske bryggerier, som de internationale bryggerier i øjeblikket flokkes om.
/ritzau/