Carlsberg-gruppen havde et ekspansivt 2001.
Resultatet før skat blev på 3,36 mia. kr. mod 2,26 mia. kr. året før, og det svarer til en forøgelse på ikke mindre end 48 procent. Carlsberg A/S’s (den danske del) andel af resultatet udgør 1,51 mia. kroner og er således faldet lidt fra 1,65 mia. i 2000.
Koncernresultatet lander på 2,62 mia. kroner og er dermed også forøget betydeligt i forhold til 2000-resultatet, der lå på 1,62 mia. Ifølge Carlsberg stammer forøgelsen først og fremmest fra tilgangen af virksomheder.
Salget af øl og læskedrikke er totalt set steget fra 55 til 88 mio. hektoliter. cnb