Carlsberg er ved at være klar til næste store opkøbsoffensiv efter sin gigantiske overtagelse af Scottish & Newcastle (S&N) i 2008, skriver dagbladet Børsen. Som et væsentligt skridt på vejen mod målet om at vokse i Kina omlægger Carlserg nu en meget stor klump gammel gæld på 1,75 mia. euro (13 mia. kr.) fra S&N-købet. Det sker, mens bryggeriet er ved at samle luft til på ny at kunne rejse stort milliard-beløb til nye opkøb.
For flere iagttagere er der ikke tvivl om, at den store låne-aftale, som hele 21 banker nu er gået sammen om, skal ses som en del af det næste strategiske skridt, Carlsberg er i gang med at tage.
– Man har nået et tidspunkt, hvor der er styr på udviklingen i koncernen. En pæn del af gælden er allerede betalt af, og den del, der er tilbage, skal så passe til den strategi, ledelsen skal arbejde efter de næste par år, siger en kilde, som ønsker at være anonym. ”Det er smart at lægge gælden om nu, så man ikke skal bekymre sig om det på et senere tidspunkt.”
Børsen side 1 + 8.