Sidst sagde nogen, det var bier, mens andre mente, der var tale om
hvepse. Og endnu før det, var både et
egern og en
pingvin på banen.
Det seneste kampagnetiltag fra Carlsberg Sport skal aktivere målgruppen.
Kampagnen hedder ”Vis os dit trick og bliv klubhusets helt”, og opfordringen lyder at brugere indsender deres tricks på video og dermed deltager i konkurrencen om et make-over af klubhuset eller hallens cafeteria.
– Vi forsøger med kampagnen at skabe et ”Carlsberg Sport moment”, defineret som det øjeblik, hvor man udfører noget spektakulært eller unikt, uanset hvilket sportsgren man dyrker, siger  Lizanette G. Rasmussen, der er produktchef i Carlsberg Danmark Marketing.
– Omdrejningspunktet for kampagnen vil være Facebook og videosiden, hvor forbrugerne kan dele og kommentere videoer. Man har her mulighed for at indgå i dialog med brandet, fortsætter hun.
Lizanette G. Rasmussen fortæller, at der vil blive tilknyttet en fast Facebook-redaktør til Carlsberg Sport-fansiden hele året.
Ifølge Martin Olesen, der er direktør for Patchwork New Media, der har udviklet kampagnen, var opgaven at føre brandet tættere på forbrugerne og forbrugssituationen.
– Udover tilstedeværelsen på sociale medier har det derfor også været vigtigt at have et stærkt link til klubhuset eller cafeteriet, hvor produkterne jo bliver solgt, siger Martin Olesen og fortsætter:
– Det er også vi eksempelvis har lavet et kit, så man i klubberne kan kåre ”dagens trick” på samme måde som man ofte kårer kampens spiller.
Kampagnen vil blandt andet indeholde en række
teaserfilm,
Facebook-fanside og den omtalte synlighedspakke til landets sportsklubber.