Carlsberg står lige nu ved et vendepunkt i sin internationale markedsføring. Platformen er på plads, og nu er tiden så inde til at blive mere vild og eksperimenterende i markedsføringen. Det var budskabet, da koncernen i forrige uge samlede 120 ledere fra 40 markeder til konference i Valby.
– Man har ikke set det på markedet endnu, men vores budskab var, at nu begynder vi at lege mere med både vores emballager og vores kommunikation. Vi kan nu begynde at tage flere chancer. Det kunne vi ikke for 3-4 år siden, fordi vores fælles platform ikke var på plads, og det skal den være, så der er noget struktur i “legen”, siger Brand Development Director Jakob Knudsen, Carlsberg.
På konferencen optrådte også den globale chef for Saatchi & Saatchi, Kevin Roberts, som netop opfordrede Carlsberg til at lytte meget mere til intuition frem for at bygge på de samme analyser og den samme research som alle andre.
– Den måde kan man konkurrere på og få uafgjort. Men vil man vinde 4-0, så kræver det, at man evner at eksperimentere – og gøre det hurtigt, siger Kevin Roberts.
Læs begge artikler i Markedsføring, der udkommer i morgen.