Carlsberg er ikke et sekund i tvivl om, at sponsorpengene til Roskilde festival er pengene værd:
– Man skal se det som en marketinginvestering. Vi investerer i vores Tuborgbrand gennem festivalen, siger Peter Giacomello, Carlsbergs sponsorchef til business.dk: ”Man kan sige, at vi investerer i vores brand”.
Han understreger, at alle sponsorater, både musik (Tuborg) og fodbold (Carlsberg) primært skal ses som marketinginvestering og ikke isoleret som kortsigtet business, og at Roskilde er godt for mærket Tuborg og rekrutteringen og dermed også er et employer branding værktøj.
– Roskilde Festival opfylder alle de behov, vi har i vores markedsføring, og derfor er vi tilstede, og det håber jeg vi også vil være i fremtiden, siger han.
Aftalen mellem festivalen og Carlsberg er fem-årig og udløber ifølge sponsorchefen i 2016.
Business.dk