Efter 25 år stopper Carlsberg i Sverige samarbejdet med den internationale læskedrikgigant Schweppes.
Schweppes ejes af investeringsselskabet Blackstone Group/Lion Capital, men parterne har ikke kunnet blive enige om at fortsætte, så fra årsskiftet ligger distribution og markedsføring af Schweppes i Sverige ikke længere i Carlsberg-regi. Det skriver Dagens Media.
I stedet overtages Schweppes af Carlsbergs svenske konkurrent Spendrups, som i øvrigt også har Heineken i sin produktportefølje.
I Danmark, hvor Carlsberg/Schweppes kendt for at markedsføre sig i tæt integration med subkulturel mode, kunst, design og musik, får det svenske brud ikke nogen betydning. Her fortsætter samarbejdet med Schweppes, oplyser kommunikationsdirektør i Carlsberg Danmark, Jens Bekke.
sit