Carlsbergs østeuropæiske forretning solgte for mindre end ventet i fjerde kvartal, men indtjeningen overraskede positivt.
Østeuropa-divisionen kom således ud af fjerde kvartal med en omsætning på 4462 mio. kr. mod 4384 mio. kr. i fjerde kvartal af 2011.
Analytikerne havde ifølge SME Direkt ventet en omsætning på 4732 mio. kr. Resultatet af den primære drift for divisionen landede på 1.174 mio. kr. mod 804 mio. kr. i samme periode året før. Analytikerne havde ventet et primært driftsresultat på 1.047 mio. kr. Volumenmæssigt solgte Carlsberg 10,4 mio. hektoliter øl, hvilket var et fald på 3 pct. i forhold til 2011..
/ritzau/FINANS