Det danske bryggeris russiske datterselskab Baltika, der er Ruslands største ølproducent, planlægger at investere knap 200 mio. kr. i miljøbeskyttelse i Rusland i løbet af de næste fem år.
– Carlsberg bestræber sig på at skære markant i sit ressourceforbrug og reducere virksomhedens udledning af drivhusgasser via en lang række programmer, der skal tage sig af landbrug, vand og klimaforandringer, siger adm. direktør i Carlsbergs russiske storbryggeri Baltika Isaac Sheps ifølge Moscow Times.
For at hjælpe bryggerigiganten med implementeringen af projektet, har Carlsberg underskrevet en aftale med FN’s organisation for industriel udvikling (UNIDO).
UNIDO skal assistere Carlsberg i forsøget på at opfylde de høje miljøkrav, skriver Moscow Times.
Moscow Times/ Aktiefokus