Fra Carlsbergs hovedkontor i København er der stadig ingen officielle meldinger. Men rygterne startede i England for et stykke tid siden, og nu bekræfter reklame- og mediechef Oscar Michaelsen fra det norkse bryggeri Ringnes over for Kampanje.no, at Carlsbergs mediebudget i 9 europæiske lande er på vej til OMD.
– Det ser ud til, at de fleste af landene vil gå over til OMD i løbet af efteråret. Der er lidt lokale variationer med hensyn til, hvilke aftaler man har med lokale mediapartnere, siger Oscar Michaelsen
Han har selv været med i projektgruppen, der har håndteret konkurrencen. I sidste fase stod konkurrencen mellem Zenith og OMD efter at Mediacom og IUM røg ud.
I Danmark ligger Carlsbergs mediebudget hos MediaWise, der er i familie med OMD. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Carlsberg i Danmark, men valget af OMD betyder formentlig, at MediaWise kan beholde budgettet. fin