Carpoint repræsenterer med 20 af landets største Audi, VW, Seat og Skoda forhandlere og godt 700 medarbejdere en årlig omsætning på 2 milliarder kroner. For Concept Interest betyder ordren, at planlagte rekrutteringer af nye medarbejdere fremskyndes. Størrelsen på markedsføringsbudgettet ønskes ikke oplyst af konkurrencemæssige årsager.
– Vi er forrygende glade for opgaven med CARPOINT, som vi betragter som en anerkendelse af det kreative miljø, der stortrives udenfor hovedstaden, siger Thomas Rosenstand, direktør og medejer i Concept Interest.
Concept Interest blev etableret i 1998 og beskæftiger i dag 8 fuldtidsmedarbejdere samt en række tilknyttede freelancere. Bureauet håndterer brands som bl.a. DALI, Energi Nord, Lene Bjerre Design m.fl.