Efter godt et år på bureauet har Carsten Boye valgt at forlade Wibroe, Duckert & Partners, hvor han har haft titel af kontaktdirektør og haft plads i direktionen.
Det er sket udramatisk med udgangen af oktober, hvor han færdiggjorde en løbende overlevering af de opgaver, han havde siddet med.
Årsagen til hans exit forklarer han således:
– Strukturen på Partners har ikke givet plads til den rolle, som jeg var tiltænkt. Bureauets omdrejningspunkt hedder Jan Duckert, og jeg er mere ambitiøs end det, så derfor valgte vi at skilles, siger Carsten Boye.
Han arbejder på nogle konkrete fremtidsplaner, men han er lige nu ikke parat til at offentliggøre dem. fin