Catinét opdeles nu i en analyse og en IT-enhed. Det nye analyseselskab fortsætter med Catinét-navnet og vil fremover have 41 fuldtidsansatte og mere end 400 freelancere i Norden. Det nye IT-selskab får navnet Catglobe og har 8 medarbejdere i Danmark og 35 i udviklingsafdelingen i Vietnam.
Opdelingen i to selskaber betyder også, at der sker en medarbejderrokade. Den hidtidige administrerende direktør og ejer, Christian Stjer, fortsætter som bestyrelsesformand for begge selskaber, men overlader det daglige ledelsesansvar til henholdsvis Christine von Seelen Schou i Catinét og Ulrik Hjarnaa i Catglobe.
Tidligere chefkonsulent Palle Andersen bliver udnævnt til konceptdirektør i Catglobe og hans job bliver overtaget af Jimmy Larsen. MSOL