Det lille hemmelige analysinstitut Catin‚t har på fire år vokset sig til at være en væsentlig spiller i analyseverdenen. Alene i år 2001 har instituttet mere end fordoblet sin indtjening på tidligere seks mio. til 14 mio. kr. i 2001. Næsten tyve procent af omsætningen skyldes internetundersøgelser, men også nye og store kunder har skabt grobunden for væksten, som er kommer meget bag på direktør Christian Stjer.
Han tror succesen kan hænge sammen med, at mange kunder har etableret selvstændige analyseafdelinger og derfor i højere grad vælger at arbejde med institutter, der kan sælge dele af en analyse i stedet for at levere en færdig pakke.
– Vores mål er at være fleksible og tage hensyn til kundens behov. I modsætning til vores konkurrenter kan vi godt sælge dele af en analyse og dermed gøre det billigere for kunden. Hos andre institutter holder man stadigvæk på at levere hele pakken. Hvis kunden alligevel insisterer på kun at købe dele af en undersøgelse som fx indsamlingen af data, fordi man selv vil bearbejde materialet, ender det ofte med at blive samme pris, siger Christian Stjer, der begrunder sin kritik af konkurrenterne med, at Catin‚t har fået flere af de store institutters kunder på den baggrund.
– Vi har brugt relativt få kroner på markedsføring, men har i stedet haft et princip om, at det er kvaliteten af det arbejde vi laver, der skal sprede sig til nye kunder. Det ser nu ud til at virke, siger Christian Stjer.
Kapaciteten er opbrugt
I begyndelsen af efteråret flyttede Catin‚t til nye lokaler på Vesterbrogade, hvor man har etableret en af Danmarks største interviewafdelinger med 60 interviewpladser. I efteråret etablerede Catin‚t også en afdeling i Svendborg, dels fordi kapaciteten allerede var ved at være opbrugt, men også fordi det blev vanskeligere at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft.
– Svendborg er en uddannelsesby og derfor er der en fantastisk god arbejdskraft til rådighed indenfor statistik, databehandling og interviewere, siger Christian Stjer.
Indtil videre har Catinet ansat en afdelingsleder og en systemchef til at styre de knap 50 interviewere, hvoraf ca. 1/3 arbejder fuldtid. Det er meningen, at afdelingen i Svendborg skal op på 70 interviewere i alt.
BOX
Catin‚t har arbejdet for en række store danske virksomheder som Chr. Hansen, Danske Bank og DSB, men også flere analyse- og medievirksomheder og reklamebureauer som Aller Press, IU (Genius), Millward Brown og IDG er på instituttets kundesliste.
Desuden har Catinet efter valget sidste år etableret et samarbejde med Ritzaus Bureau, som bl.a. går ud på at levere meningsmålinger omkring folketingsvalg en gang om måneden. Samarbejdet er etableret i stil med andre samarbejder mellem medier og analysebureauer.