Alle kender irritationen over, at dagblade, teleselskaber og mange andre tiltrækker nye kunder ved at give dem bedre tilbud end de eksisterende, der loyalt har bidraget til forretningen i årevis.
Og de fleste er enige i, at det blot opdrager forbrugerne til at være tilbudsjægere og skifte fra den ene udbyder til den anden. Illoyaliteten vokser, selv om pengene ligger hos de loyale kunder.
Det vil CBB Mobil gøre op med. Så selskabets 14 års fødselsdag fejres med en kampagne, der er direkte rettet mod de hundredetusinder af kunder, der har været med til at give forretningen den vækst, det har oplevet siden starten i 2001.
Det ”ærlige” mobilselskab
CBB Mobil har siden starten stræbt efter at tilbyde ”ærlig og gennemskuelig” mobiltelefoni uden regningsgebyrer og skjulte omkostninger.
Man har målrettet arbejdet på at skabe et varmt og personligt brand, der rummer Danmarks gladeste kunder. Det har båret frugt og blandt meget andet givet selskabet den højeste NPS-score blandt samtlige danske teleselskaber.
– Konceptet for vores fødselsdagskampagne er født direkte ud af vores brand. Vi giver simpelthen fri tale til både nye og eksisterende kunder året ud i en kampagne, der i lige så høj grad henvender sig til alle, der allerede har et abonnement hos os som til dem, der gerne skulle få det, forklarer marketingchef Holger Wilcks.
Usædvanlig kampagne
CBB Mobils fylder 14 års fødselskampagne blev skudt i luften den 21. september med et ganske enkelt tilbud til både nye og gamle kunder: Nemlig fri tale året ud i alle abonnementer uden merpris.
Alle eksisterende kunder får automatisk fri tale 2015 ud uden at skulle løfte en finger. Og kunder, der har fri tale i forvejen, bliver automatisk opgraderet til et bedre abonnement med endnu mere data.
– Målgruppen for kampagnen er i lige så høj grad de kunder, der har været med os længe, som de kunder, vi gerne vil have ind. Vi vil gerne minde vores kunder om grunden til, at de har været med os i så mange år, nemlig, at vi virkelig mener det, når vi siger, at de er mindst lige så vigtige for os, som et nysalg er, slutter Holger Wilcks.
Kampagnen kan ses på alle større tv-kanaler, i dagblade, på outdoor og på online-medier.
Se med her.