CBB gik for ikke så lang tid ud med et tilbud om, at befri folks mobiltelefoner for SIM-låsen. Siden har de måtte konstatere, at de store spillere på mobilmarkedet også i fremtiden uden videre kan stavnsbinde kunderne.
CBB Mobil stopper nu med øjeblikkelig virkning sit tilbud til selskabets kunder om at fjerne SIM-låsen på mobiltelefoner. Det sker efter at blandt andre producenten Sony Ericsson har bebudet, at kundens garanti falder bort, hvis SIM-låsen er brudt. Ud over Sony Ericsson har også to andre producenter på det danske marked, Nokia og Siemens, meldt ud at en brudt SIM-lås automatisk betyder, at garantibeviset kan krølles sammen og smides ud.
– Det er en usund branche, der lever af at købe kunder ved at sælge dem billige mobiltelefoner og derefter stavnsbinde dem til et abonnement, der ikke er konkurrencedygtigt. Det spil ønsker vi ikke at deltage i, men vi må som et lille teleselskab først og fremmest tænke på vores kunder. Vi vil ikke være skyld i, at de risikerer, at deres telefoner ikke længere kan repareres på garantiordningen. Derfor stopper vi med øjeblikkelig virkning med at befri mobiltelefoner, siger CBB Mobil’s adm. direktør Teddy Søgaard Pedersen. pia