Copenhagen Business School – CBS Executive har udpeget Connie Tai som ny direktør for området “International Marketing and Corporate Communications.”
– Connie Tai bliver ansvarlig for at lede den internationale markedsføring og positionering af CBS Executive, og ansættelsen af hende er et helt bevidst led i vores strategiske målsætninger for fremtiden. Vi ønsker at styrke den internationale bevågenhed omkring uddannelsernes høje kvalitet, at få opmærksomhed omkring det store udbud af uddannelser, vi faktisk har, samt at komme endnu tættere på erhvervslivets behov for at uddanne fremtidens ledere, fortæller Anne Mette Dissing-Immerkær, der er direktør for alle de executive uddannelser.
Connie Tai bliver ansvarlig for branding, for reputation management og for at håndtere de internationale medierelationer. Derudover vil hun lede den globale markedsføring af CBS’ Full-time MBA. pia