CC Public Relations har taget navneforandring til C&C Porter Novelli, og implementerer Porter Novellis logo og brandidentitet for at synliggøre den tætte tilknytning til det globale PR-netværk.
− Det er en strategisk satsning at ændre vores navn og identitet til det globale, men vi tror på værdien af at signalere, at vi er Porter Novelli, siger den ene af de to direktører og ejere Britta Lindstrøm.
Porter Novelli lancerede for et par måneder siden sit nye brand og logo netop for at understrege globaliteten i netværket, der er repræsenteret i ca. 60 lande med omkring 100 kontorer – heriblandt Århus og København.
− Allerede ved første præsentation, var vi begejstrede for brandets og logoets moderne udtryk for transformation og change, forfortsætter Britta Lindstrøm. Derfor var det heller ikke svært at træffe beslutningen om at skifte navne og implementere Porter Novellis brandidentitet, som er udviklet af det ansete brand-bureau Interbrand.
I fem år har bureauet øvet sig i at være en del af det globale netværk, lært partnerne at kende og integrere de strategiske værktøjer som PN Insight og Big-it-Up.
− Vi oplever et stærkt ønske om at kunne implementere kommunikationsstrategier i hele Norden, og da vores nordiske partnere samtidig tager Porter Novelli brandet til sig, vil vi i fremtiden fremstå som en stærkere samarbejdspartner for danske og internationale kunder, vurderer Helle Blach, den anden direktør og ejer.
− Desuden tror vi på et stigende behov for at tilbyde danske virksomheder at profilere sig på de traditionelle nærmarkeder, men også på nye markeder i Kina, Afrika eller Indien.
Interbrand har valgt at udtrykke den digital og netværksbaserede verden, vi opererer i, med orange pile. De er symbolet for den transformation af viden og indsigt, som resulterer i stærke koncepter, der kan arbejde på tværs af medier og kanaler – print, web og sociale medier.
C&C Porter Novelli fokuserer fortsat på livsstilsområder som living og design, fødevarer og sundhed, healthcare, beauty og fashion.
Blandt kunderne er Luxottica, Kildevæld, VEET, Svane Køkkenet, Tvis Køkkener, Nestlé, SBL Vaccine, Heinz, Superwood.