Med 20.000 nye produktlanceringer – og omkring 200.000 deltagere – er Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas et godt sted at finde ud af, hvad der vil drive elektronikmarkedet frem i det kommende år.
Giganter som Samsung satser stort på UltraHD, og derudover skal de lancere deres “bendable” TV i de kommende dage.
Laila Kelp Rasmussen, direktør for Branchen ForbrugerElektronik, forklarer, at TV stadig er den store omsætningsskaber for elektronikfirmaer og vil være det mange år endnu, især med den voksende middelklasse i BRIC-landene.
Og imens prøver indholdsproducenter og reklamebureauer at holde trit med udviklingen, hvilket Lasse Høgfeldt fra Jyske Bank bl.a. taler om i dette tv-indslag.