Charlie Fisher skabte lidt af en sensation, da han for et år siden vandt en konkurrence om at producere den bedste AntiBush-reklamefilm. Nu stopper han som kreativ direktør for Leo Burnett for at hellige sig sit eget bureau Smallbutglobal, i hvilket regi han har produceret flere politiske reklamefilm i forbindelse med det seneste præsidentvalg. Engagementet med politiske reklamer har været med til at bane vejen for en status som selvstændig, hvor han i fremtiden vil satse meget på viral-kampagner.
– Jeg tror, at der er et kæmpe potentiale for store danske virksomheder, der ønsker et fundament i udlandet i at arbejde med viral-kampagner. Min første antiBush-film blev vist på tv, men det største publikum fik den, fordi folk valgte sendte den videre til andre, siger Charlie Fisher.