Hvis du er skuffet over julegaven fra chefen i år, så er du ikke den eneste, for faktisk oplever hver fjerde, at chefen er blevet mere nærig med julegaven de senere år. Det viser en undersøgelse, som Wilke har lavet for Avisen.dk.

Og det er ikke bare fordi vi er en flok utilfredse brokkerøve. Firmajulegaven er skrumpet, bekræfter flere af de leverandører, som Avisen.dk har talt med. “Set over en bred kam er de firmajulegaver, som bliver bestilt hos os, blevet billigere. Nogle firmaer har endda meldt ud, at de på grund af dårlige tider ikke giver julegave i år,” lyder det fra Claus Bach, som ejer Bach Firmagaver.

Avisen.dk