Erik Frodelund, ansvarshavende chefredaktør på Århus Stiftstidende og Amtsavisen i Randers, fyrede i går Amtsavisens chefredaktør Bjarne Hvirring. I stedet er journalist Michael Kjærgaard indsat på posten. Amtsavisens medarbejdere nedlagde i går arbejdet i protest mod fyringen, der kommer tre måneder efter en større sparerunde på den økonomisk trængte avis. Fyringen skyldes interne forhold, som man ikke har ønsket at offentliggøre.