Computerchip-producenten Intel matchede analytikernes forventninger i regnskabet for tredje kvartal.

Det viser koncernens regnskab som blev offentliggjort efter amerikansk børstid tirsdag.

It-selskabet landede en indtjening per aktie på 0,66 dollar for tredje kvartal 2014 mod 0,59 dollar i samme periode sidste år.

Analytikerne havde ventet et overskud på 0,65 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News undersøgelse.

Omsætningen løb op i 14,6 mia. dollar mod 13,5 mia. dollar sidste år og det forventede salg på 14,4 mia. dollar.

Det var især en forbedring i pc-markedet, som danner baggrund for de bedre end ventede tal, mens aktiviteterne inden for mobil- og kommunikation til gengæld skuffer.

/ritzau/FINANS