Chipskongen Jørgen har som så mange andre fået sig en profil på internettjenesten Myspace.
Her kan man udover en række oplysninger om Jørgen også finde et par alternative reklamefilm.
I filmene spørger Jørgen den tidligere Aqua-stjerne Rene Dif om, hvad han savner ved Danmark.
Svar som tandsmør, marinerede sild og stegt flæsk munder ud i nye fiktive chipsvarianter med smag af bl.a. tandsmør.
Men for få dage siden kunne man ifølge epn.dk også se en film om, at Rene Dif savner danske ungpigebryster.
Og det faldt tilsyneladende forbrugerjurist Mette Reissmann for brystet.
I hvert citerer epn.dk i dag Mette Reissmann for følgende:
– Selv Jørgen skal overholde loven. Kunne man forestille sig en tilsvarende film, hvor f.eks. Katja Kean siger, at hun savner kønsdelene på en dansk mand?
Det erkender KiMs marketingdirektør Peter Frank Andersen, overfor epn.dk, at man nok ikke kunne. Så nu er ungpigebrysterne fjernet fra Jørgens Myspace-profil igen.
Universet med de to personer, Jørgen og René Dif, er i øvrigt ellers det sammen, som netop har kunnset ses på de almindelige reklameblokke. Her dog med en reklame for chipsvarianten med sort peber og asparges.
sit