Nørgård Mikkelsen, der tidligere på året vandt den amerikanske Mobius Award for designet af KiMs Toscana-emballager, er igen nomineret til en international designpris. Det drejer sig om den højt estimerede London International Advertising and Design Awards, hvor de samme Toscana-poser er nomineret i kategorien bedste emballagedesign.
Chipsene er inspireret af det toscanske køkken, der er kendt for at være både harmonisk og raffineret. Og det er netop denne toscanske smagsdrøm, som er søgt visualiseret i emballagerne.
Det er art director Christian Hole, der står bag designet, og Nørgård Mikkelsens egen fotoafdeling har stået for både fotografering og food styling. Vinderne af London International Advertising and Design Awards kåres ved en gallafest i den engelske hovedstad i aften.