Fallon og Cadbury er atter gået sammen om en reklamefilm af mere utraditionel karakter.
Efter at have redet på succesen af den Phil Collins-elskende trommeslager-gorilla er nyeste tiltag en takkefilm til tro og vedholdende fans af Cadbury-chokoladen Wispa. Det skriver brandrepublic.com.
Kampagnen med navnet ”For the Love of Wispa” er blevet en realitet, efter at 2.300 Facebook-brugere på 25 dage ønskede chokoladen tilbage i produktion.
Den gruppe har i skrivende stund formeret sig til fem grupper med over 40.000 medlemmer til sammen.
Ifølge Cadbury selv er det offentlige pres årsagen til relanceringen af Wispa, og 300 Wispa-fans blev da også inviteret til at medvirke i den kulørte og festlige kampagnefilm.
Og de medvirkende blev honoreret med, ja, Wispa-chokolader.
Yderligere er der skabt en
kampagnehjemmeside med både film, fan-info og bag-om-filmen optagelser.
sd