Sammen med 2 andre europæiske filmproducere er Christian Bévort fra Moland Film blevet udpeget til at repræsentere Skandinavien i årets Eurobest filmjury i London den 28.-30. november. Christian Bévort deltager som bestyrelses-medlem i den Europæiske producentforening Commercial Film Producers of Europe (CFP-E).
– At filmfolk i højere grad deltager som jurymedlemmer i de Europæiske award-shows er resultatet af flere års politisk arbejde med festivalernes ledelse. Ligeledes forhandles der p.t. med Cannes Lions om at få instruktører og producere i næste års jury. Eurobest er lillebror til Cannes og det er meget ærefuldt. Jeg glæder mig meget – specielt fordi Sven-Olof Bodenfors er formand i år, slutter Christian Bévort, Moland Film.