Christian Bjerring, der indtil november var adm. direktør i Huset Markedsføring, tiltræder i februar jobbet som nordisk markedsføringsdirektør i TrygVesta.
Han får ansvar for branding og markedsføring af TrygVesta i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Han kom til Huset Markedsføring efter 14 år i DSB, hvor han ved udgangen af 2006 sluttede som underdirektør med ansvar for koncernmarketing og DSB Rejsebureau.
– Han besidder værdifuld erfaring og viden, som nu vil komme TrygVesta til gode på nordisk plan. Vi er utrolig glade for at have fået en så kompetent marketingdirektør og kollega med ombord, siger Jens Stener, koncerndirektør for Corporate Branding og Forretningscentre i TrygVesta
Også Christian Bjerring ser frem til sit ny job:
– Jeg ser frem til at komme tilbage til en stor koncern, hvor jeg kan gøre brug af mine erfaringer inden for ledelse og markedsføring. Og så ser jeg også frem til at skulle arbejde nordisk – det er en ny udfordring for mig, som jeg glæder mig til at tage op.
sd