Stifteren af mediebureaeut CIA, 58-årige Chris Ingram, har ifølge Financial Times besluttet at forlade bureauet med udgangen af juni. Hans exit kommer næppe som den store overraskelse oven på, at moderselskabet Tempus Group sidste år blev overtaget af WPP Group.
Det er en kendt sag, at der ikke hersker den bedste stemning mellem Chris Ingram og WPP-chefen Martin Sorrell. Men Chris Ingram har dog hele tiden sagt, at han ikke ville forlade bureauet, sålænge fusionen stod på.
WPP omfatter udover reklamebureaeurne Ogilvy & Mather, J. Walter Thompson og Young & Rubicam også mediebureauerne Mind Share og The Media Edge. Sammenlægningen af de to selskaber har ført til, at The Media Edge er lagt sammen med CIA.
Chris Ingram vurderes til at have tjent omkring en milliard på salget af Tempus. Hans engagement i fodbold beskrives som hobby-præget, og retter sig da også mod en mere upåagtet klub, Woking Football Club i den såkaldte Conference League. Chris Ingram stammer fra Woking. fin