Det svenske flyselskab Skyways Express AB med datterselskabet City Airline har tirsdag morgen meddelt, at selskabet går i betalingsstandsning, skriver epn.dk

Det oplyser selskabet, der derfor har aflyst alle flyvninger. Selskabets ejer, Mansvell Enterprise, som også gav op efter at have tabt op mod 300 mio. kr. i Cimber Sterling, har besluttet ikke længere at ville finansiere driften og trækker tæppet væk under Cimbers forhenværende søsterselskab.

I løbet af de seks måneder har ejerne arbejdet hårdt for at vende virksomheden og ledelsen i Skyways og City Airline beklager situationen.

– Jeg føler mig utrolig trist, at dette sker for virksomheden og for vores passagerer. Trist er det også for vores medarbejdere risikerer at miste deres job. Vi er kommet langt i vores bestræbelser på at vende selskabets udvikling, men efter Cimbers konkurs, blev det vanskeligt at styre virksomheden, siger City Airline og Skyways administrerende direktør Michael Wångdahl til epn.dk

 

Jyllands-Posten