CityMail er på vej ind på det danske marked for at give Post Danmark konkurrence, og nu har man efter en bureaukonkurrence valgt et bureau til at hjælpe sig med markedsføringen. Den primære målgruppe for CityMail er afsendere af de større professionelle forsendelser – der dækker alt fra kreative DM-løsninger, magasiner til bankernes kontoudtog.
– CityMail ved hvad der kræves af en udfordrer og arbejder under mottoet ”Alt kan gøres bedre”. Vi tror, det danske marked vil tage godt imod alternativet, og vi glæder os til samarbejdet, udtaler Steffen Hjaltelin.
Den første opgave bliver at finde flere hundrede postomdelere, de såkaldte CityMen, der skal dele posten ud fra de mange CityMail distributionscentre. Målgruppen er de 18-25 årige og med den lave arbejdsløshed, skal der tænkes kreativt – både i eksekvering og i medievalg.