De fleste jakkesæt på direktions-niveau har tænkt og tænker fortsat: ”Lad os producere varerne i Østeuropa og Asien”. Møbel-ikonet Fritz Hansen er seneste danske eksempel. Alle har de indtjeningen, beskæftigelsen og formentlig egne bonusser som begrundelse.

Det er jo ikke noget nyt. Legenden Phil Knight tænkte tanken i midten af 60’erne, og resten er Nike-historie. ”Producer billigt og lige så godt i Østen, og sælg dyrt i USA og Vesteuropa,” skrev han i sit speciale i business administration fra University of Oregon i 1959.

Men kommunikationschefen bør træde på bremsen, når CFO’en anbefaler den strategi, skriver Kresten Schultz Jørgensen i sit seneste blog-indlæg. Han henviser til Economist, der påpeger, at lavtlønslandene ikke i længden vil kunne opretholde de lave lønninger, og at stabs- og innovations-funktionerne hos de dygtige virksomheder fungerer bedst, når de også fysisk er tilstede der, hvor produktionen også ligger.

– De (lavtlønslandene, red.) får vores lønniveau og varianter af vores politiske, miljømæssige rammevilkår hurtigere, end man måske forestiller sig. Og hvad vil Fritz Hansen så stille op i 2015? Flytte det hele tilbage igen? You do the math, skriver Kresten Schultz Jørgensen.

Læs videre her.