Den globale nyheds-kanal CNN er nu til stede i den virtuelle verden Second Life. Og tv-kanalen, der er kendt for at være først med de vigtigste nyheder fra alle kroge af kloden, ændrer nu på et af de vigtigste principper for nyhedsformidling: At medierne selv bestemmer, hvad der er vigtigt.
I Second Life-universet inviteres ’beboerne’ til selv at sende nyheder til CNN-stationen, der alene vil formidle, hvad der sker forskellige steder i Second Life.
– Det vi håber med CNN’s tilstedeværelse er alene at lære noget om virtuelle universer, og hvilke tanker folk i det specielle univers gør sig, siger Susan Grant, vicepræsident i CNN.
Hvis man vil bidrage til Second Life-nyhederne, skal ens informationer sjovt nok ud til CNN-medarbejdere i den virkelige verden, før de igen sendes tilbage til ’beboerne’ i Second Life.

cwl