CNN i Skandinavien udvider sin regionale markedsføring til at omfatte lokale arrangementer rettet mod en specifik målgruppe. Markedsføringsinitiativerne er beregnet til at opbygge kendskabet blandt dem, der rejser internationalt i det nordiske område.
-Vi ønsker at øge kendskabet til og brugen af CNN i Skandinavien, især blandt den type travle ledere, der jævnligt foretager forretningsrejser med fly, forklarer Arthur Bastings, der er administrerende direktør for TBS Europe, der er CNN’s moderselskab for Nord- og Centraleuropa. – CNN er indrettet for dem, der har brug for at kende og forstå de verdensnyheder, der påvirker Europa. Vores forskning har vist, at CNN er den førende nyhedskanal for internationale rejsende, og vi vil gerne sørge for, at vore tjenester kommer direkte ud til dette marked.
De rejsende vil kunne følge med i de seneste globale overskrifter på deres vej gennem lufthavnen på informationsstande, hvor de vil kunne få adgang til CNN’s on-line nyheder. Gæsterne vil også kunne få flere oplysninger om CNN’s TV-service og de vil kunne lade sig registrere, så de kan modtage de seneste overskrifter fra CNN’s Mobile SMS nyhedstjeneste, når de er på farten.
Arrangementerne i lufthavnene har til formål at positionere CNN som den ideelle nyhedskilde til dem, der har brug for at holde sig ajour med, hvad der sker i verden, på alle nyhedsplatforme fra TV til Internet, mobiltelefon og PDA.
Man kan møde CNN i Kastrup fra den 11.til den 15. marts.