Dermed bliver nyhedskanalen til rådighed på Viasats digitale TV-platform fra den 1. september 2001. Kanalen vil blive tilbudt til alle, som abonnerer på Viasat Guld pakken
CNN International er verdens førende nyhedskanal, der sender døgnet rundt. Kanalen kan ses af mere end 151 millioner TV-husstande fordelt på 212 lande.
– Vi er meget glade for at kunne tilbyde CNN til vore abonnenter. Kanalen har etableret sig som verdens førende, og vi er sikre på, at den vil styrke Viasats digitale tv-platform endnu mere, siger Hans-Holger Albrecht, direktør og koncernchef for Viasat moderselskab, MTG.
Siden lanceringen i efteråret har Viasats digitale TV-platform udviklet sig hurtigt, og den er i dag den førende digitale TV-platform i Norden med mere end 400.000 husstande som abonnenter.
Viasat Guld er en digital TV-pakke, som rummer i alt 28 TV-kanaler og 17 radiokanaler, herunder TV3, 3+, TV6, ZTV, TV1000, Viasat Sport, MTV, VH-1, The History Channel, Bloomberg, BBC World og Hallmark. jür