Internationale forretnings-kanaler og herhjemme TV2 har længe praktiseret en stil, hvor man søger at proppe så mange nyheder som muligt ind i skærmbilledet ved siden af de historier, der vises.
Den stil gør CNN International nu op med.
I hvad CCN kalder den største forandring siden regionaliseringen i 1996 lancerer stationen på mandag et nyt design, hvor der er blevet ryddet op i skærmbilledet. Det bliver ikke helt rent med kun hovedhistorien kørende, men det bliver mindre støjfyldt end tidligere. Bl.a. fjerner man den stribe i bunden af skærmen, hvor der hidtil har kørt overskrifter igennem i en lind strøm.
– Vores prioritet er, at seere rundt om i verden, hvoraf mange ikke taler engelsk som hovedsprog, forstår og engagerer sig i de nyheder, vi bringer. Den mindre støjfyldte skærm og forbedrede grafiske stil vil tillade vores billedside og journalistik at folde sig frit ud, siger Rena Golden, senior vice president for CNN International.
Det nye design er udviklet af CNNs eget design-team i samarbejde med en række partnere i London. fin