Med kunder som eksempelvis Coca-Cola i porteføljen er det ikke hvilket som helst design-bureau, der står bag coveret og det generelle design-arbejde til Metallicas seneste udgivelse Death Magnetic.
Turner Duckworth ville skabe en indpakning som vækkede forbrugernes interesse for cd’er. Det skriver Brand Republic.
Cd-coveret viser en hvid kiste i en grav omkranset af et magnetfelt.
– Det handler ikke længere kun om et kunstfærdigt album-cover. Det handler om at skabe ikoner, der fungerer på tværs af platforme, siger David Turner fra Turner Duckworth.
Foruden cd-coveret er Metallicas logo blevet genfortolket, og der er fremstillet promotion-materiale af enhver tænkelig art.
sm