Mange har sikkert hørt om Coca-Colas “70-20-10”-model, og de fleste er sikkert med på, at 70 pct. af marketing spend bliver fyret af på aktiviteter, som sidder midt i skiven og 20 pct. på nye ideer.

Men hvad så med de sidste 10 pct., som internt i Coca-Cola betragtes som “out of brief” og dækker over ”disruptive” og uafprøvede initiativer?

Jo, ser man den nye kampagne for Cokes Freestyle-sodavandsautomat, så er der i hvert fald ingen tvivl om, at man har været forbi ”rød stue”.

Sammen med bureauet 360i og social media-kendissen Zach King, forsøger Coca-Cola således at skabe hype omkring sin nye sodavandsautomat via den sociale video-tjeneste Vine.

Her er der foreløbigt posted tre videoklip, der måske bryder konventionerne for Coca-Colas brand-manual.

Med Zach King, som også betegnes som ”Vine Magician”, i spidsen for kampagnen, prøver Coca-Cola at være mere sjove end sædvanligt og bløde op for sit blankt-polerede image.

Zach King viser sig nemlig, både at være i stand til at skænke Fanta op med sin tablet samt lave tryllerier med kopper og lave sodavand om om til konfetti. Foreløbigt har kampagnen genereret mere end 14.800 likes og 6.000 re-vines – og der er fortsat flere skud i bøssen, hvor der i løbet af februar vil blive posted endnu flere Vine-videoer.

Ny Fanta-app?

Så er der fest!

Vælg et glas!