Nu er der godt nyt til danskere med forkærlighed for Coca-Cola
Coca-Cola åbner nemlig en ny konceptbutik, som er dedikeret alle fans, der har opbygget et særligt afhængighedsforhold til det 128 år gamle brand.
Butikken åbner Grundlovsdag i Djurs Sommerland. og er angiveligt den første af sin art i Norden, hvor det dels bliver muligt at købe forskelligt merchandise og samtidigt blive klogere på Coca-Colas historie.
Det forventes naturligvis, at den nye butik bliver et tilløbsstykke og med sikkerhed kommer til at tiltrække Coca-Cola entusiaster fra hele Norden.
Vi oplever konstant stor efterspørgsel på Coca-Cola merchandise, og både i Danmark og internationalt er der en stor tradition for at samle på Coca-Cola produkter. Derfor er vi nu glade for at kunne åbne den første merchandise butik i Danmark, Charlotte Van Burleigh, landechef hos Coca-Cola Danmark og fortsætter:
– Djurs Sommerland er med sin størrelse og meget gennemførte temalande et perfekt sted for et brand som Coca-Cola at åbne en butik, og vi glæder os til at blive en integreret del af gæsternes oplevelse af forlystelsesparken.
Konceptbutikken er bygget op som en klassisk gammeldags amerikansk købmandsbutik og kommer måske ikke overraskende til at indgå som en naturlig del af Westernland, som er et af Djurs Sommerlands otte temalande.
I Djurs Sommerland er man naturligvis beæret over, at et anerkendt brand som Coca-Cola har valgt at placere sin første nordiske merchandise-butik i forlystelsesparken.
– Der er et godt samspil mellem vores to brands, og butikkens placering midt i Westernland passer godt sammen med Coca-Colas amerikanske historie. Samtidig rummer butikken et legende univers og en tematisering, som er i fuldstændig i tråd med måden, vi ønsker at give gæsterne en anderledes oplevelse . Så vi glæder os rigtigt meget til at give gæsterne mulighed for at gå på opdagelse i Coca-Cola universet her i parken, lyder det fra direktør i Djurs Sommerland, Michael B. Nielsen.
Med åbningen af en lang række store tematiserede forlystelser har Djurs Sommerland gennem de seneste år haft en vækst i besøgstal på over 40 pct. og dermed opnået en position som Skandinaviens største sommerland med 752.000 gæster om året. Og med Coca-Cola butikken med ombord har forlystelsesparken opnået muligheden for at ekstra værdi for forlystelsesparkens gæster.
Den nye butik kommer til at ligge permanent i Djurs Sommerland og kommer til at huse det suverænt største sortiment af Coca-Cola merchandise i hele Norden.