Ny koncernøkonomidirektør for Det Berlingske Officin bliver den 39-årige Per Madsen, der de seneste 11 år har arbejdet for Coca Cola i forskellige ledende stillinger – senest som ansvarlig for læskedrikkoncernens forretningsudvikling i blandt andet Norden og Tyskland.
Per Madsen, der oprindeligt er uddannet revisor, tiltræder 1. oktober på posten. Her afløser han Anders Götzsche, som per 1. september bliver ny koncerndirektør med ansvar for økonomi i medicinalkoncernen Lundbeck, hvor han også indtræder i direktionen.
/ritzau/